Titel: The Dead Still Bloom
Medium: Spray på trævæg
År: 2026
Kunde: Copenhell - Copenhagen Cocktail Club
Medium: Spray på trævæg
År: 2026
Kunde: Copenhell - Copenhagen Cocktail Club
Skabt til Copenhell Festival 2026 som en del af festivalens Day of the Dead-univers, udforsker The Dead Still Bloom forholdet mellem død, erindring og genfødsel.
Inspireret af den mexicanske tradition Día de los Muertos portrætterer værket en moderne fortolkning af La Catrina, et symbol på, at døden ikke blot markerer en afslutning, men også en fortsættelse gennem minder, historier og de aftryk, vi efterlader hos hinanden.
"jeg ønsker, at mine værker skaber en oplevelse, før de skaber en forklaring. 'The Dead Still Bloom' blev til som en refleksion over, hvordan mennesker og minder fortsætter med at leve videre , både de dårlige og de gode, selv efter det er slut."
Sætningen er bevidst åben for fortolkning.
For nogle handler den om de mennesker, vi har mistet.
For andre om tidligere versioner af os selv, som vi har måttet give slip på for at kunne vokse.
Værket undersøger tanken om, at intet, der virkelig har haft betydning, nogensinde forsvinder helt. Minder lever videre. Erfaringer former os. Og gennem de spor, vi efterlader i verden, fortsætter en del af os med at eksistere.