Everyday the sun comes up

Titel: Everyday the sun comes up
Medium: Spraymaling på mur
Kunde: Projekt for Boligforeningen 3b, Herlev
År: 2024

Every Day the Sun Comes Up. Et vægmaleri om kærlighed og tryghed.
Dette værk er skabt til en tidligere børnehavebygning og bærer en fortælling om kærlighed, nærvær og det uundværlige bånd mellem mor og barn. 
Malet på en vej med daglig trafik fra både yngre og ældre, især familier og deres børn.
En blid omfavnelse mellem en mor og hendes datter danner billedets hjerte . et øjeblik af ro, tillid og samhørighed. Bag dem folder grenene med kirsebærblomster sig ud i fuldt flor og understreger det livgivende, forårsagtige håb, der ligger i relationen mellem generationer. Værket er en hyldest til omsorgens kraft og til de små hverdagsøjeblikke, som former os hele livet. Teksten "Every day the sun comes up" skal minde os om, at kærlighed og nærhed er en konstant , som solen, der altid vender tilbage. Et poetisk og opløftende bidrag til et byrum med en masse børnefamilier – og et eksempel på hvordan murkunst kan skabe varme, mening og identitet. 

You may also like

Back to Top